Vi tilbyder - OL Hestecenter

Go to content

Opstaldning

På OL Hestecenter er der plads til 55 opstaldninger. Vi sætter en ære i at staldmiljø, folde, fodring og hestenes trivsel er af højeste kvalitet.  Vi arbejder målrettet på en god grunduddannelse af såvel hest som rytter. På OL Hestecenter  fodres der 3 gange dagligt med havre og Salvanas müsli samt mineraler og wrap/hø. Der er mulighed for at få sin hest lukket på fold eller i skridtmaskine dagligt.

Tilridning

Tilridning af en hest er en tillidssag. På OL Hestecenter tager vi den tid det tager at vinde hestens fortrolighed og derefter vænnes den til hovedtøj/sadel/longe ect.
Det varer fra ca. 1 måned til max 2½ måned alt afhængig af hestens temperament samt hvor sikker den skal være under rytterens hjælp.
Normalt forstår hesten herefter grundprincipperne til dressur og først herefter kan man begynde at lære den at udvikle sin balance og sine grundgangarter.

Undervisning

Vi hjælper såvel pony - som hesteekvipager med at uddanne deres pony/hest. Dette kan ske som ugentlig undervisning, hvor man kommer kørende til, eller man kan opstalde på OL Hestecenter. Undervisningen forestås af Ove Bisgaard og Lene Ejby. Der undervises i springning hver onsdag.

Der undervises på alle niveauer i såvel dressur som spring.
Undervisning i springning foretages af Ove Bisgaard hver onsdag aften og i dressur er der mulighed for at vælge mellem Ove el. Lene. Der arrangeres kurser i mindre omfang og i perioder kan tilbydes kurser på OL Hestecenter på lånt hest ellers altid med egen hest.

Rådgivning

Videreuddannelse af ungheste, eventuelt med salg for øje. Det kan ofte betale sig at uddanne en talentfuld unghest lidt mere, og på OL Hestecenter prøver vi gerne hesten i en kortere periode, for derefter at gi' vores bud på, hvad der bedst kan betale sig at gøre.

Fantastiske omgivelser

OL Hestecenter ligger  i idylliske fynske omgivelser, men trods det fynske landidyl ligger OL Hestecenter utroligt centralt placeret midt på Fyn,  i en lille by kaldet freltofte og let at køre til ad den nye motorvej.  OL Hestecenter ligger kun 16,6 km fra Odense centrum, det tager kun ca 20 min i bil.

Freltoftevej 73 - 5792 Årslev Vi har eksisteret siden 1990
Back to content